14. jun. 2024 kl. 09:41
35 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rent...

Amerikansk rentemøde og bløde nøgletal for økonomien i USA har i ugens løb givet anledning til vilde udsving på obligationsmarkedet, men fredag er der udsigt til en anelse mere ro.

Ikke desto mindre er der tale om et betydeligt dyk ved åbningen af det danske marked, som følger udviklingen i USA torsdag aften.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation ligger ved dagens start på 2,47 pct., som er 7 basispoint lavere end klokken 17 dagen forinden.

Og senere på dagen kan et af dagens få nøgletal rykke ved udviklingen.

- Vi får nyt om forbrugertilliden i USA for juni, som kan skubbe lidt til renterne, men næppe afgørende. Derfor kunne det sagtens blive den generelle stemning på finansmarkederne, der sætter retningen for renterne i dag, skriver Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.

I ugens løb har renten ramt bunden i 2,45 pct. og toppen i 2,68 pct., hvor nye nøgletal løbende er blevet sendt ud og har præget markedet.

Særligt de amerikanske forbrugerpriser og rentemøde i den amerikanske centralbank har haft betydning. Onsdag overraskede forbrugerpriserne ved på månedsbasis ikke at ændre sig i maj i forhold til april, mens en mindre stigning var ventet, og torsdag var det producentprisernes tur til at overraske til den svage side.

Men på rentemødet onsdag aften blev den amerikanske rente fastholdt, mens forventningen til antallet af rentenedsættelser i år blev sænket til en enkelt fra tidligere tre.

Fredag kan også taler fra flere centralbankmedlemmer præge retningen, men de største navne kommer først på banen efter markedets lukning. Her er tale om ECB-chef Christine Lagarde og Austan Goolsbee, der er chef for Federal Reserve i Chicago.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her