07. okt. 2025 kl. 08:54
40 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Efterslæb til USA indhentes med marg...

Statsrenterne i Danmark stiger marginalt fra start tirsdag, hvor en række taler fra topfolk hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, tager opmærksomhed omkring markedet, hvor der til gengæld ikke er nogen større nøgletal for investorerne at forholde sig til.

- Set med investorernes briller er det formentligt dagens række af talere fra den amerikanske centralbank, der kan rykke finansmarkederne. Blandt andet taler Stephen Miran, som er det nyeste medlem af Federal Reserve. Miran vil højest sandsynligt advokere for kraftige rentenedsættelser i USA i sin tale, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom hos Sydbank, i en morgenkommentar.

- Miran stemte som det eneste Fed-medlem for at sænke renten med 0,50 pct.point på rentemødet i september. Derudover indikerede han renten kraftigt ned på de kommende rentemøder i den opdaterede renteprognose fra Federal Reserve, hvor de enkelte direktører skal angive deres forventning til renten – det såkaldte dot plot, fortsætter han.

Ud over Stephen Miran er også Neel Kashkari, der er chef for Federal Reserves afdeling i Minneapolis, på talerstolen, og det samme er Raphael Bostic, som leder Federal Reserves Atlanta-afdeling.

Mandag steg renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation med 2 basispoint, og tirsdag morgen lægges der yderligere et basispoint til, så renten er oppe i 2,58 pct.

Dermed indhentes det lille efterslæb, der er til den tiårige amerikanske rente, som gik yderligere 1 basispoint op efter dansk lukketid mandag.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her