03. sep. 2025 kl. 08:48
123 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Få udsving fra start i vente på vigt...

Det danske obligationsmarked indleder onsdagens handel med ganske små udsving i kurser og renter, mens handlerne holder sig på sidelinjen frem mod eftermiddagens amerikanske jobtal.

Herhjemme ligger renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation onsdag kort efter åbning 1 basispoint lavere i 2,61 pct. i forhold til tirsdag, hvor renteplusset var 4 basispoint.

På den europæiske nøgletalsfront er der onsdag nyt om producentpriser, som er en ledende indikator på inflationsudvikling i eurozonen.

Men dagens vigtigste nøgletal lander klokken 16, hvor der er nyt om det amerikanske arbejdsmarked.

Jolts rapporten fortæller om antallet af ledige stillinger i den amerikanske økonomi, og derfor om der er tegn på om virksomhederne ser optimistisk på at ansætte flere eller det modsatte.

I juni var der 7,4 millioner ledige stillinger, for juli er forventningen, at niveauet er uændret.

- Hvis antallet af ledige stillinger faldt, kan det presse renterne en anelse ned i dag, da det vil øge sandsynligheden for, at den amerikanske forbundsbank sænker renten den 17. september, skriver Mathias Dollerup Sproegel.



.\\˙ MarketWire



Rasmus Hall +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her