02. aug. 2023 kl. 08:47
100 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Finansiel uro fastholder høje renter

Der er som ventet fortsat høje renter på de danske statspapirer onsdag.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation åbner onsdag i 2,80 pct. Det svarer til slutniveauet tirsdag, hvor renten steg 5 basispoint.

Tirsdag aftens nedjustering af USA´s kreditværdighed fra kreditvurderingsbureauet Fitch har givet anledning til nogen uro på de finansielle markeder globalt og dermed lagt pres på renterne, der trods udsigt til kursfald i aktiemarkederne ikke giver den vanlige positive reaktion.

Det er yderst sparsomt med økonomiske data onsdag. Alligevel kan der dog blive tale om nogen påvirkning, da dagens eneste offentliggørelse er den amerikanske ADP-jobrapport, der er forløberen for den officielle arbejdsmarkedsrapport, der fremlægges fredag.

ADP-rapporten ventes at vise en jobskabelse i det private arbejdsmarked på 190.000, men netop ADP-dataene har i den seneste tid vist sig stærkt divergerende i forhold til at forudsige udfaldet af den officielle arbejdsmarkedsrapport.

- Det kan betyde, at investorerne tager det med et gran salt, hvis ADP-rapporten afviger markant fra forventningerne, vurderer seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i en morgenkommentar onsdag.

Den officielle arbejdsmarkedsrapport ventes at vise en total jobskabelse på 200.000 i juli.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her