28. okt. 2025 kl. 09:00
56 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Flad rentestart med øjenen rettet mo...

Det danske obligationsmarked er åbnet uden bevægelse tirsdag, hvor meldinger om handelsdrøftelserne mellem USA og Kina sammen med en amerikansk forbrugertillidsopgørelse vil tage opmærksomheden.

Mandag aften tikkede den amerikanske tiårige statsrente en smule nedad, idet investorerne positionerede sig til onsdagens ventede rentenedsættelse på 25 basispoint fra den amerikanske centralbank.

Tirsdag morgen åbner renten for den toneangivende tiårige statsobligation i 2,50 pct., hvilket er det samme som mandag, hvor renten faldt 2 basispoint.

Dagens vigtigste nøgletal bliver eftermiddagens amerikanske forbrugertillidsundersøgelse fra Conference Board, der ventes at vise en et mindre fald til 93,4 i oktober fra 94,2 i september.

I historisk perspektiv er det fortsat et forholdsvis højt niveau, pointerer Sydbanks seniorøkonom Kim Blindbæk. Han vurderer, at opgørelse får ekstra opmærksomhed, da investorerne i øjeblikket famler i blinde, da den delvise nedlukning af statsapparatet betyder fravær af en række amerikanske nøgletal.

- En skuffende udvikling i forbrugertilliden kan medføre rentefald og en svækkelse af dollaren. Investorerne forventer, at forbrugertilliden i oktober lå stort set uændret i forhold til september, skriver Sydbanks seniorøkonom.



.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her