15. nov. 2023 kl. 08:46
71 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Fortsatte rentefald før amerikansk d...

Det danske obligationsmarked har indledt onsdagen med beherskede rentefald.

Dermed fortsætter tendensen fra tirsdag, hvor lavere end ventede amerikanske inflationstal pressede renterne ned og gav pæne stigninger på aktiebørserne.

- Inflationstallene understøtter forventningerne om, at der ikke kommer flere renteforhøjelser fra Federal Reserve, og markedsaktørerne har været hurtige til at fremrykke forventninger om amerikanske rentenedsættelser, skriver Nordea i en kommentar.



Herhjemme faldt renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation tirsdag med 7 basispoint til 2,82 pct., og onsdag morgen er renten på papiret faldet yderligere 1 basispoint til 2,81 pct. Før offentliggørelsen af inflationstallene fra USA tirsdag lå renten lige under 2,94 pct.

Ifølge Nordea er den første rentenedsættelse på 25 basispoint fra den amerikanske centralbank nu allerede fuldt indpriset i løbet af andet kvartal næste år, og inden udgangen af 2024 er der indpriset tæt på fire rentenedsættelser - i alt på 100 basispoint.

- Det er meget aggressive forventninger i lyset af det vækstmomentum, der i øjeblikket er i den amerikanske økonomi. Det bliver derfor yderst interessant at se, hvor stærke dagens tal for det amerikanske detailsalg er, skriver Nordea.



Udover de amerikanske tal for detailsalget er der onsdag fokus på mødet mellem den amerikanske præsident, Joe Biden, og den kinesiske præsident, Xi Jinping.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her