06. sep. 2023 kl. 08:52
76 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Høj oliepris og rentestigning holder...

De danske renter stabiliserer sig onsdag morgen efter et pænt rentehop tirsdag eftermiddag. Her vækkede prisstigninger på olie investorernes bekymring for, at høje energipriser atter kan puste til inflationen, og risikoen er fortsat tilstede onsdag morgen, hvor en tønde Brent-olie koster omkring 90 dollar, eller tæt på det højeste niveau i cirka et år.

Den tiårige danske rente lukkede tirsdag 5 basispoint højere i 2,88 pct., og det er også åbningsniveauet onsdag morgen.

Fra nøgletalsfronten er der kommet nyt om de tyske fabriksordrer i juli. De dykkede markant med 11,7 pct. fra juni mod et ventet fald på 4,3 pct., men efter stigninger de seneste tre måneder på stribe.

Ved 11-tiden kommer der også nyt om det europæiske detailsalg, der ventes at være faldet med 0,2 pct. i juli fra juni.

Onsdagens vigtigste statistik kommer dog fra USA, hvor det er tid til indkøbschefernes aktivitetsindeks, ISM for servicesektoren. Her ventes et fald til 52,5 i august fra 52,7 i juli.

- Hvis ISM-indekset antyder en betydelig afmatning i den amerikanske økonomi i løbet af august, kan det presse renterne noget ned, vurderer Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank i en morgenkommentar.





.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her