30. okt. 2025 kl. 08:34
45 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Højere renter på baggrund af globalt...

Der er som ventet højere renter på de danske statsobligation ved åbningen torsdag.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation åbner torsdag med en rente på 2,53 pct., hvilket er 3 basispoint mere end onsdag ved lukketid.

De stigende renter har baggrund i øgede renter i USA, der har trukket hele det globale rentespektrum op.

Der er adskillige økonomiske nøgletal fra Europa at forholde sig til, mens de amerikanske data stadig halter på grund af nedlukningen af det amerikanske statslige apparat.

Fra Danmarks Statistik viser data en næsten uændret ledighed i september.

Fra Spanien og Tyskland kommer de første vigtige forbrugerpriser for oktober, og også fra Tyskland er der arbejdsløshedsdata samt de første tal for BNP-væksten i tredje kvartal.

Fra Eurostat kommer der en håndfuld tillidsdata foruden eurozonens BNP-vækst.

Fra USA skulle der også være vækstdata, men de kan være forsinkede ligesom de ugentlige tal for nytilmeldte ledige.

Sidst - og sandsynligvis mindst - kommer Den Europæiske Centralbank med en rentemeddelelse, der ikke ventes at vise tegn på ændringer eller overraskelser.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her