14. jul. 2023 kl. 08:50
96 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Let faldende renter før amerikanske ...

Det danske obligationsmarked åbner fredag med let faldende renter, og der ventes generelt en rolig dag forud for eftermiddagens amerikanske forbrugertillidstal.

Den toneangivende tiårige danske rente åbner fredag i 2,76 pct., hvilket er et enkelt basispoint lavere end lukkeniveauet torsdag.

Morgenen har budt på svenske inflationstal, der viste et kærkomment fald i juni - dog ikke så meget som ventet blandt økonomerne.

Inflationen blev opgjort til 9,3 pct. mod 9,7 pct. i maj. Der var dog ventet et fald til 9,0 pct.

Ud på eftermiddagen kommer der amerikanske forbrugertillidstal fra University of Michigan. Det er en landsdækkende undersøgelse, der kommer forud for den officielle forbrugertillidsrapport.

- I den seneste tid har vi set lidt højere forbrugertillid båret af blandt andet højere forventninger til fremtiden. Forbrugertilliden er dog faldet en del de seneste par år på grund af højere inflation og kraftige rentestigninger. Investorerne forventer, at forbrugertilliden steg en smule i juli, skriver Kim Blindbæk.



.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her