31. jul. 2023 kl. 08:43
82 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Let stigende renter som ventet

Der er som ventet let stigende renter på det danske obligationsmarked mandag morgen.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation starter i 2,78 pct. Det er 3 basispoint over niveauet, da markedet lukkede fredag.

Fra det statistiske univers viste den danske arbejdsløshed sig uændret 2,4 pct.,mens det tyske detailsalg skuffede med et fald på 0,8 pct. mod et ventet drop på 0,3 pct. - begge offentliggjort inden markedet åbning.

Men mere interessant er nok forbrugerprisestimatet for juli i eurozonen, og kerneforbrugerpriser samt den første opgørelse af BNP-vækst i andet kvartal, der fremlægges senere på dagen.

- Aftager inflationen mere end ventet og var farten i økonomien lavere end forventet i andet kvartal, kan det presse renterne ned, vurderer seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i en kommentar mandag morgen.

Sidst på dagen kan blikket rettes ind på Chicago PMI som er mandagens eneste offentliggørelse fra USA.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her