Nyt om den amerikanske servicesektor og en høring af en kandidat til bestyrelsen i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er omdrejningspunkterne på en nøgletalstung torsdag.
Forud for nyhederne, der kommer i eftermiddag, byder åbningen af det danske obligationsmarked på let faldende renter. Den toneangivende tiårige statsobligation forrentes i 2,56 pct. i den tidlige morgenhandel. Det er 1 basispoint under lukkeniveauet onsdag.
Renteudviklingen kan dog tage yderligere fart, når ISM´s serviceindeks offentliggøres ud på eftermiddagen.
- I dag vil der være stort fokus på det amerikanske ISM-indeks for servicesektoren. Det er en vigtig temperaturmåling på den amerikanske økonomi. Skulle ISM-indekset for servicesektoren falde pænt, kan det presse renterne ned.
Forventningen blandt økonomerne er ifølge Bloomberg News en bedring til 51,0 i august fra 50,1 måneden før.
Tidligere på dagen offentliggøres ADP´s beskæftigelsesrapport for den private sektor i USA, og her er i august ventet noget af en afmatning. Økonomerne spår en vækst i beskæftigelsen på 68.000 stillinger mod 104.000 i juli.
Umiddelbart efter ADP-rapporten venter også nyt om ledighedskøen i USA, når antallet af nytilmeldte ledige offentliggøres. Der spås 230.000 nyledige sidste uge, hvilket er stort set på niveau med det i forrige uge på 229.000.
Fra eurozonen venter op ad formiddagen nyt om detailsalget i juli, der ventes negativt påvirket af tilbageholdende forbrugere. Økonomerne spår en tilbagegang på 0,3 pct. fra en fremgang på samme 0,3 pct. i juni.
KONTROVERSIEL KANDIDAT TIL FEDERAL RESERVE
Klokken 16 skal Stephen Miran, der er udpeget af USA´s præsident, Donald Trump, til at overtage en ledig stilling i den amerikanske centralbanks bestyrelse, tale ved en høring i Senatet.
Bestyrelsesposten er blevet ledig, efter at Adriana Kugler i august annoncerede sin fratrædelse.
Stephen Miran er økonomisk rådgiver for præsident Trump, og han er også manden bag planen om at bruge told til at svække dollar og øge USA´s konkurrenceevne, skriver Sydbanks seniorøkonom. Går det efter præsidentens plan, vil Stephen Miran også kunne stemme ved det næste rentemøde 17. september.
- Bekymringerne går på, at Miran vil argumentere og stemme for lavere renter i USA, hvilket er Trumps ønske. Miran nævnes også som en mulig kandidat til at overtage jobbet som chef, når Powell stopper i foråret 2026.
En godkendelse af Stephen Miran kan svække dollar og sende de lange renter i USA op, da det kan skabe tvivl om Federal Reserves uafhængighed, afslutter Mathias Dollerup Sproegel.
.\\˙ MarketWire
Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her