23. maj 2025 kl. 08:53
123 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Lille rentefald og ro på obligations...

Efter et par dage, hvor der har været fokus på de stigende amerikanske statsrenter, er der fredag kommet mere ro på obligationsmarkedet, og renten falder tilbage både i USA og Europa.

I USA faldt renterne torsdag tilbage igen efter en periode med stort opadgående pres blandt andet som følge af en skuffende auktion over statsobligationer onsdag.

Fredag morgen falder den tiårige danske rente med 3 basispoint til 2,55 pct. Sidste fredag sluttede renten i 2,48 pct.

Der venter ikke de store nøgletal fredag, hvor fokus primært vil være på lønudviklingen i eurozonen.

I fjerde kvartal lød lønstigningerne på 4,1 pct., og det er vigtigt, at lønningerne fortsætter med at stige, da det er en af de ting, som Den Europæiske Centralbank forventer vil få gang i privatforbruget.

Det skriver Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel i en kommentar.

- Dog skal lønningerne heller ikke stige i et forhastet tempo, så det får inflationen i eurozonen til at stige. Skulle lønstigningerne være betydelig lavere end niveauet i fjerde kvartal, kan det få renterne til at falde, lyder det videre fra seniorøkonomen.

Derudover kommer der ud på eftermiddagen også tal for antallet af nye huse i USA.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her