Obligationsinvestorerne har onsdag morgen solgt en smule ud af beholdningen og sendt renten en spids højere forud for aftenens hovedbegivenhed.
Med en næsten sikret rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank vil fokus onsdag aften være på de efterfølgende meldinger fra topchef Jerome Powell.
På obligationsmarkederne har investorerne allerede positioneret sig til en rentenedsættelse, så udsvingene har været af mindre karakter de seneste dage.
Det er også tilfældet onsdag morgen, hvor renten på den tiårige danske statsobligation er åbnet i 2,50 pct. - 1 basispoint højere end tirsdag ved dansk lukketid.
Den amerikanske centralbank ventes med næsten 100 pct.s sandsynlighed at sænke renten for andet mødet i træk med 25 basispoint til 3,75-4,00 pct.
- Fokus vil være rettet mod det efterfølgende pressemøde. Her vil investorerne spidse ører i forhold til Powells vurdering af behovet for yderligere rentenedsættelser, og om Powell viser sig mere bekymret for arbejdsmarkedet. Er han det, kan det udløse rentefald og en svagere dollar, vurderer Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel.
Centralbanken købte under pandemien obligationer op for mange tusinde milliarder dollar for at understøtte markedernes likviditet, men i 2022 begyndte banken at rulle investeringerne den anden vej ved at sælge sine obligationer igen - såkaldte kvantitative stramninger.
Opmærksomheden vil i forbindelse med aftenens meldinger fra centralbanken derfor også være på, om salget af obligationsbeholdningen afsluttes.
- Hvis det sker, kan det understøtte risikoappetitten, vurderer Sydbanks seniorøkonom.
.\\˙ MarketWire
Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her