25. jul. 2025 kl. 08:38
86 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Lille rentestigning for ugen i sigte...

Der var stigende renter i kølvandet på Den Europæiske Centralbanks fastholdelse af renten torsdag, og stigningen fortsætter fra markedets åbning fredag.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation åbner fredag med en rente på 2,59 pct. Det er 3 basispoint mere end ved både lukketid torsdag og fredag sidste uge.

Markedsdeltagerne vurderes at ville koncentrere sig om næste uges rentemøde fra USA´s centralbank, Federal Reserve. Her er der næppe en rentesænkning i vente, men kommunikation om overvejelserne i centralbanken vil blive finkæmmet.

FÅ NØGLETAL

Der er et enkelt sæt økonomiske nøgletal at forholde sig til i dagens løb.

Det er de tyske tal for IFO-indikatoren, hvor investorerne vil koncentrere sig om såvel forventningsindeks som indekset for den nuværende situation.

- Investorerne forventer, at IFO-indekset fortsætter med at stige i juli. Skulle IFO-indekset være lavere end forventet, kan det presse de tyske renter ned, skriver analytiker Kristina Maria Sørensen fra Sydbank i et notat fredag morgen.

Eneste data fra USA er ordreindgang af varige goder.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her