22. jul. 2025 kl. 08:44
53 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Minimal renteforøgelse ved markedsåb...

Der er som venter marginalt højere renter på de danske statsobligation ved åbningen tirsdag.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation åbner tirsdag i 2,49 pct. svarende til 1 lille basispoint mere end mandag.

Dagens ventes præget af et totalt fravær af statistiske økonomiske indikationer, mens sommerferiesæsonen i Europa sandsynligvis lægger en markant dæmper på handelsvolumen.

FRAVÆR AF NØGLETAL RETTER MOD AMERIKANSK CENTRALBANK

Der er ingen økonomiske nøgletal eller andre offentliggørelser fra hverken eurozonen eller USA tirsdag.

Men den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er vært for en konference, der koncentreres om de vigtigste søjler i de regulatoriske kapitalrammer som Basel III, stresstests, kapitalkrav for de største banker og gearingskrav.

Centralbankchef Jerome Powell giver sit besyv med, og hans ord vil blive vejet på en guldvægt set i lyset af de gentagne krav og det stigende pres på centralbanken for at sænke renten og på Powells egen person fra præsident Donald Trump, der uden at lægge fingre imellem har ønsket ham hen, hvor peberet gror.

Det har dog hidtil ikke fået Powell til at ryste på hånden, og de finansielle markeder venter ikke, at presset får Federal Reserve til at ændre kurs og sænke renten før til oktober.

- Skulle Powell indikere, at Federal Reserve er klar til at sænke renten allerede i september, kan det presse renterne en del ned, vurderer analytiker Kristina Maria Sørensen fra Sydbank i et notat tirsdag morgen.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her