01. jul. 2025 kl. 08:53
125 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Rente i ro forud for inflationstal -...

Handlerne er en smule afventende tirsdag morgen, hvor renten på den ledende tiårige statsobligation falder et enkelt basispoint til 2,53 pct. i forhold til mandagens niveau.

Det er inflationen i juni i eurozonen, der tiltrækker opmærksomhed.

- Samtidig er der i markedet en voksende erkendelse af, at tiden med rentenedsættelser fra Den Europæiske Centralbank er ved at rinde ud, hvilket lægger en naturlig bund under rentemarkederne – og det er selv om de foreløbige tyske inflationstal for juni i går kom ud lavere end ventet, skriver chefanalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea i en kommentar.

Allerede mandag kom der inflationstal fra den største økonomi i eurozonen, Tyskland. De viste 2 pct. i juni, og inflationen er dermed aftaget fra en årlig prisstigningstakt på 2,1 pct. i maj, viste den foreløbige opgørelse mandag. Stigningstakten er nu nede på det laveste niveau siden oktober 2024.

For eurozonen ventes inflationen i juni at lande på 2,0 pct. mod 1,9 pct. i maj, viser estimater fra Bloomberg News. Kerneinflationen ses holde niveauet på 2,3 pct.

Der vil også blive holdt et vågent øje med Den Europæiske Centralbanks årlige konference i Sintra i Portugal, hvor blandt andet ECB´s topchef, Christine Lagarde, og den amerikanske centralbanks formand, Jerome Powell, taler.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her