18. aug. 2023 kl. 08:48
129 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Rentefald afspejler international ud...

Der er vigende renter på de danske obligationer fra markedets åbning fredag morgen.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation åbner fredag i niveauet 2,91 pct., hvilket er 6 basispoint mindre end torsdagens slutniveau.

Faldet skal ses i relation til den internationale udvikling med rentefald efter dansk lukketid torsdag.

Der er kun få økonomiske nøgletalsdata at forholde sig til i dagens løb, og ingen af dem er i den tunge klasse, idet det hovedsageligt drejer sig om endelige tal for forbrugerpriserne i eurozonen inklusiv kerneforbrugerpriserne.

- Der kommer reviderede inflationstal fra eurozonen, men det giver sjældent anledning til store bevægelser i renterne. Derfor venter vi, at den generelle stemning på finansmarkederne vil styre renteudviklingen i dag, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i en kommentar fredag morgen.

Det ventes ingen ændringer i forhold til de foreløbige opgørelser, der lød på en stigning på 5,3 pct. i forbrugerpriserne, og en stigning på 5,5 pct. for kerneforbrugerpriserne.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her