04. jan. 2024 kl. 08:44
50 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Rentefald fra handelsstart - inflati...

Renten falder torsdag morgen, hvor handlerne fordøjer referatet fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank, og hvor der lander inflationstal fra både Frankrig og Tyskland i løbet af dagen.

Torsdag morgen ligger renten i 2,21 pct., hvilket er 5 basispoint lavere end onsdag eftermiddag. Onsdag faldt renterne forud for rentemødereferatet med 3 basispoint.

I referatet vurderede cheferne i centralbanken, Federal Reserve, at renten var "ved eller nær" sin top, men også at den kan blive holdt i det nuværende restriktive niveau i "nogen tid", inden den vil blive sat ned i 2024.

Samtidig var der enighed om, at det ville være "passende" at holde renten restriktiv i "nogen tid, indtil inflationen tydeligt bevæger sig vedvarende nedad mod komiteens mål". Ledelsen i Federal Reserve noterede sig dog "tydeligt" fremskridt i den forbindelse.

- Investorerne har på den baggrund skåret i sandsynligheden for, at renten i USA bliver sænket til marts fra 90 pct. til 70 pct., skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i et notat.

Udover ordene fra centralbanken, kan handlerne kan tage bestik af foreløbige inflationstal fra både Frankrig og siden Tyskland for december.

Der er allerede kommet tal fra Tysklands folkerigeste delstat, Nordrhein-Westfalen, og her tiltog inflationen til 3,5 pct. på årsbasis og fra 3,0 pct. i november.

- Lige før rådhusklokkerne ringede 2024 ind fik vi de spanske inflationstal, som var en spids under forventningerne. Forventningen til både de franske og tyske inflationstal er, at årsstigningstakten tiltager i forhold til november. Det skyldes, at basiseffekterne fra prisfaldet på energi ebber ud i de kommende måneder, lyder det fra Sydbank.

Mathias Dollerup Sproegel mener, at en stigning i inflationen ikke bør afskrække investorerne, så længe det er indenfor investorernes forventninger, og inflationspresset underliggende aftager.

- Men stiger inflationen i Frankrig og Tyskland mere end ventet, kan det presse renterne op og lægge en dæmper på risikoappetitten, påpeger han.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her