Det danske obligationsmarked er tirsdag åbnet med et marginalt rentefald, mens handlerne skal forholde sig til både en lang række nøgletal og truslen om en amerikansk nedlukning af statsapparatet.
I den tidlige handel falder renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation til 2,53 pct. Det er 1 basispoint under lukkeniveauet mandag.
Det amerikanske statsapparat nærmer sig med hastige skridt en nedlukning. Det amerikanske budgetår slutter tirsdag, uden at der er vedtaget ny finanslov eller nået en aftale om midlertidig finansiering af det nye. Det betyder, at en nedlukning af regeringen kan ramme 1. oktober.
Mandag var der ingen fremskridt at spore, da USA´s vicepræsident, JD Vance, efter et budgetforslagsmøde lod forstå, at den føderale regering er "på vej mod en nedlukning".
En nedlukning kan komme til at koste på væksten, viser beregninger fra Goldman Sachs. Med 900.000 offentligt ansatte kan en nedlukning koste 0,15 pct.point af USA´s vækst om ugen.
I Sydbank bemærker seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel dog, at nedlukninger mest af alt er "politiske drillerier" uden "større finansielle eller økonomiske konsekvenser".
INFLATION, JOB OG FORBRUGERTILLID
Tirsdag byder også på en lang række nøgletal, hvor særligt inflationstal fra Europa og nyt om jobmarkedet og forbrugertilliden i USA vil trække fokus.
De franske forbrugerpriser steg i september med 1,1 pct. på årsbasis, viser den foreløbige opgørelse. Det var mindre end ventet, da økonomer adspurgt af Bloomberg News havde regnet med en inflation på 1,3 pct.
Imens ventes den tyske inflation i september at være tiltaget til 2,3 pct. fra 2,2 pct. i august.
- Højere inflation end ventet kan styrke euro og løfte renterne en tand, skriver Sydbanks seniorøkonom.
Ud på eftermiddagen taler ECB-chef Christine Lagarde endvidere.
Fra amerikansk side venter nyt om forbrugertilliden, der i september ventes en smule forværret til 96,0 fra 97,4 måneden før. Samtidig offentliggøres antallet af åbne stillinger i form af den såkaldte Jolts-rapport. Her er ventet 7,2 mio. jobopslag i august - en beskeden stigning fra 7,181 mio. i juli.
Fra dansk side er der tirsdag offentliggjort den endelig opgørelse for BNP-væksten i andet kvartal, der på kvartalsbasis voksede 1,0 pct. Det er en nedrevidering fra den foreløbige udgave, hvor væksten hed 1,3 pct.
.\\˙ MarketWire
Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her