06. okt. 2025 kl. 08:46
20 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Renten går et nøk højere inden ECB-t...

Små rentestigninger har vundet indpas på det danske obligationsmarked mandag, hvor handlerne får nyt om detailsalget i eurozonen. Desuden taler Den Europæiske Centralbanks cheføkonom, Philip Lane, ved 10-tiden, og ECB-chef Christine Lagarde efter børslukketid.

Endelig kan investorerne fra morgenstunden skæve til små rentestigninger på de japanske børser, hvor aktierne er i hopla efter valg af ny formand for det store regeringsparti, Det Liberale Demokratiske Parti (LDP).

Det bliver Sanae Takaichi, der skal stå i spidsen for LDP og nu har kurs mod at blive Japans første kvindelige premierminister. Hun står for store investeringer i forsvaret og ønsker finans- og pengepolitiske lempelser, skriver Sydbank i sin morgenkommentar.

Markedsreaktionen i Tokyo er hastigt stigende aktier, der har fået investorerne til at søge ud af sikker havn i de rentebærende papirer med let stigende renter til følge. Det toneangivende japanske aktieindeks, Nikkei 225, er lukket 4,8 pct. højere.

- Vi vurderer, at det danske obligationsmarked åbner med svagt stigende renter efter formandsvalget i Japan, der giver stigende aktiekurser.

- I dag vil det europæiske detailsalg samt talen fra Philip Lane, der er cheføkonom i Den Europæiske Centralbank (ECB), diktere renteudviklingen. Bløde signaler fra Lane, der åbner døren på klem for flere rentenedsættelser i eurozonen, kan presse renterne ned, forudså Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank inden åbningen.

Den tiårige danske statsrente er åbnet et enkelt basispoint højere i 2,56 pct.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation stiger mandag morgen 3 basispoint til 4,15

Ud over Philip Lane taler ECB´s vicechef, Luis De Guindos, mandag morgen, og efter børslukketid - ved 19-tiden - taler ECB-chef Christine Lagarde i EU-parlamentet.

Det europæiske detailsalg, der offentliggøres ved 11-tiden, ventes at være steget med 0,1 pct. i august fra juli.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her