02. okt. 2025 kl. 08:52
29 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Renten hopper på stedet - fokus rett...

Det er småt med udsving på det danske obligationsmarked torsdag, hvor renten fortsætter i samme niveau som ved lukning onsdag.

Der er heller ikke mange nøgletal at tage bestik af torsdag morgen, og handlerne har nok mere nedlukningen af den føderale regering i USA på sinde.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation er åbnet uændret i 2,55 pct.

Eneste vigtige nøgletal på dagsordenen er den europæiske arbejdsløshed, da nedlukningen af statsapparatet i USA betyder en udsættelse af den vanlige opdatering af de nytilmeldte ledige.

På samme måde peger meget på, at fredagens amerikanske jobrapport for september vil blive udskudt af samme årsag.

I stedet kan handlerne rette opmærksomheden mod opgørelsen for arbejdsløsheden i eurozonen i august, der af økonomerne ifølge Bloomberg News ventes uændret i 6,2 pct.

En lille håndfuld taler fra centralbankcheferne kan der også ses frem til torsdag. Først på banen er Irlands centralbankchef, Gabriel Makhlouf, der efterfølges af Lorie Logan, der er chef for den amerikanske centralbanks Federal Reserves afdeling i Dallas.

Ud på aftenen taler Frankrigs centralbankchef, François Villeroy de Galhau, og næstformanden i Den Europæiske Centralbank, Luis de Guindos, går på som den sidste klokken 19.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her