07. jul. 2023 kl. 08:52
28 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Renten i ro forud for amerikansk kon...

Markedet for statspapirer er afventende fredag morgen, hvor renten ligger på niveau med torsdagens. Det er den amerikanske beskæftigelse i maj - også kaldet kongetallet - handlerne venter på.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation falder et enkelt basispoint til 2,90 pct., efter et markant hop på 15 basispoint til 2,91 pct.

Den store stigning i renten kom, da den amerikanske private jobrapport, ADP, viste, at det amerikanske jobmarked fortsat er glohedt, og det var med til at sende recessionsfrygten på afstand, mens bekymringer over flere renteløft rykkede nærmere.

For en uge siden gik renten på weekend i 2,72 pct.

Nu er det så eftermiddagens officielle amerikanske jobrapport, der tager fokus. Og udover tal for beskæftigelsen også indeholder tal for arbejdsløshed, lønudvikling og gennemsnitlig ugentlig arbejdstid.

- Da presset på arbejdsmarkedet i 2021-2022 var stort, steg den gennemsnitlige arbejdsuge til 35 timer. Det tal er nu 34,3 timer per uge. Forskellen kan umiddelbart lyde af lidt, men det svarer faktisk til et beskæftigelsesfald på 3,1 mio. Færre arbejdstimer kan altså sagtens være en forløber til afskedigelser. Hvis arbejdsløsheden stiger mere end forventet i juni, kan det presse renterne ned og dæmpe humøret på finansmarkederne, skriver Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar til dagens udvikling.

I eftermiddag ventes den amerikanske jobrapport at vise en jobskabelse på 230.000 i juni mod 339.000 måneden før. På årsbasis ventes lønnen at være steget 4,2 pct. i juni mod 4,3 pct. i maj.

- Falder arbejdsløsheden, eller er lønstigningerne højere end ventet, så kan det sende renterne op, vurderer Kim Blindbæk.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her