Rentestigninger har tag i det danske obligationsmarked fra åbningen mandag, efter at de amerikanske renter er kravlet en smule i vejret oven på en kinesisk rentenedsættelse, der ikke helt matchede markedets forventninger.
Den tiårige danske rente stiger 3 basispoint fra åbningen til 2,93 pct.
Den kinesiske centralbank har mandag sænket sin etårige udlånsrente med 10 basispoint, hvilket var mindre end de ventede 15 basispoint blandt økonomer ifølge Bloomberg News.
- Den tiårige amerikanske rente steg lidt efter den overraskende rentebeslutning i Kina. Det kan give et lille tryk op på renterne i Europa og Danmark fra morgenstunden, vurderede Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, i bankens morgenkommentar.
Den tiårige amerikanske rente ligger mandag morgen i 4,30 pct. Det er 6 basispoint højere end niveauet ved dansk børslukketid fredag.
Den tiårige amerikanske rente er dermed fortsat inden for rækkevidde af det højeste niveau siden november 2007 på 4,338 pct.
Mandag er nøgletalskalenderen relativt tynd, men investorerne har kunnet skæve til nyt om udviklingen i de tyske producentpriser.
De faldt med 6 pct. på årsbasis i juli mod et ventet fald på lige over 5 pct. Faldet følger dog markante prisstigninger de seneste par år. I august sidste år var stigningstakten eksempelvis helt oppe på 45,8 pct.
.\\˙ MarketWire
Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her