Den danske obligationsrente er tirsdag vågnet med lette stigninger forud for dagens nøgletal.
Først på banen er det tyske ZEW-indeks, inden nye tal for det amerikanske detailsalg følger i eftermiddag. I dagens løb venter også en lang række taler fra centralbankchefer i både EU og USA.
Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation stiger i den indledende handel 2 basispoint til 3,08 pct.
Dermed følger renten i fodsporet på den amerikanske pendant, der lukkede i 4,71 pct. efter en stigning på 10 basispoint. Det var samtidig 4 basispoint højere end ved dansk børslukning klokken 17.
Mandag var det fraværet af en eskalering i Israel, der øgede risikoappetitten og sendte renterne op.
ZEW KAN SÆTTE RETNINGEN
Tirsdag venter en lind strøm af nøgletal. Først på banen af væsentlig data er en opdatering af det tyske ZEW-indeks for oktober klokken 11.
ZEW-forventningsindekset ventes i oktober at være bedret marginalt til minus 9,0 fra minus 11,4, mens tillidsindekset omvendt ses svækket til minus 80,8 fra minus 79,4.
- Analytikerne ser meget pessimistisk på tysk økonomi. Synet på den nuværende situation nærmer sig med hastige skridt lavpunkterne fra finans- og coronakrisen. Så galt er det heldigvis ikke gået med den tyske økonomi, men der er ingen tvivl om, at den tyske økonomi er udfordret, skriver Kim Blindbæk, der er seniorøkonom i Sydbank, i en morgenkommentar.
- Falder ZEW-indekset yderligere i oktober, kan det presse renterne ned, pointeres det.
I eftermiddag venter nyt om det amerikanske detailsalg i september. Detailsalget i USA er vokset de seneste fem måneder i træk, og økonomerne venter ifølge Bloomberg News endnu en stigning i september.
- Det understreger, at der stadig er vækst i det amerikanske privatforbrug, som udgør 70 pct. af den amerikanske økonomi, skriver Kim Blindbæk.
Skulle detailsalget mod forventning skuffe, kan det ligeledes tynge renterne.
Derudover offentliggøres nyt om USA´s industriproduktion i september, der spås en flad udvikling fra niveauet i august, hvor den øgede 0,4 pct.
Foruden nøgletal er dagens program også spækket med taler fra USA og EU. Fra vores side af Atlanterhavet tæller det blandt andet taler fra hollandske Klaas Knot, spanske Luis de Guindos og østrigske Robert Holzmann, mens der i USA er taler fra chefen i Federal Reserves afdeling i New York, John C. Williams, Richmond-chef Thomas Barkin og styrelsesmedlem Michelle Bowman.
Sidstnævnte har for nylig mildnet sin retorik omkring pengepolitikken i USA. Senest har styrelsesmedlemmet talt for høje renter i længere tid frem for nye renteforhøjelser.
.\\˙ MarketWire
Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her