Det er det amerikanske arbejdsmarked, der står i højsædet, når jobrapporten for august lander fredag eftermiddag.
Den kan give rygstødet til en amerikansk rentesænkning om knap to uger.
I de første handler fredag morgen siver renten på den tiårige toneangivende danske statsobligation med et enkelt basispoint i 2,54 pct. i forhold til torsdag. For en uge siden gik renten på weekend i netop 2,54 pct.
Torsdag faldt de amerikanske markedsrenter, da en opgørelse over nyansættelserne i økonomien i august atter engang vidnede om en forværring af arbejdsmarkedet i USA og derfor bestyrkede spekulationerne om en rentesænkning om knap to ugers tid.
AMERIKANSKE JOBTAL TAGER SPOTLIGHT
Temperaturmålingen på det amerikanske arbejdsmarked - jobskabelsen uden for landbruget i august - ventes at lande på 75.000 nye job mod 73.000 måneden før.
Netop arbejdsmarkedet og maksimal beskæftigelse er et af de mål, som den amerikanske centralbank, Federal Reserve, styrer efter. Det andet mandat er prisstabilitet, og her lå kerneinflationen senest i juli i 2,9 pct., mens målet er 2,0 pct. om året.
- Hvis jobskabelsen forbliver under 100.000 om måneden, vil kongetallet cementere troen på en rentenedsættelse, som vi forventer kommer senere på måneden. Så længe jobskabelsen holder sig i positivt territorium, forventer vi ikke, at kongetallet vil stoppe opturen på aktiemarkedet, noterer Natalia Setlak, chefanalytiker i Arbejdernes Landsbank, sig i en kommentar.
- Feds genoptagelse af rentenedsættelserne vil formentlig – i investorernes øjne – være mere end tilstrækkelig til at opveje en gradvis svækkelse på arbejdsmarkedet, skriver hun.
Markedet indregner ifølge data fra Bloomberg News en sandsynlighed på over 98 pct. for en rentesænkning på det kommende rentemøde i centralbanken den 16. og 17. september.
.\\˙ MarketWire
Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her