Det danske obligationsmarked er mandag åbnet med rentefald forud for dagens sparsomme nøgletalskalender med nyt om det amerikanske NAHB-boligindeks.
Renten på den toneangivende årige danske statsobligation ligger mandag på 2,76 pct. Det er 3 basispoint under lukkeniveauet fredag.
Dermed følger renten udviklingen på det tyske obligationsmarked, hvor den tilsvarende toneangivende tiårige statsobligation forrentes i 4,44 pct. - 3 basispoint under niveauet, da tyskerne gik på weekend.
Kalenderen er stort set renset for nøgletal mandag med kun offentliggørelsen af det amerikanske NAHB-boligindeks for juni på dagsordenen.
Aktiviteten begrænses desuden mandag af fejringen af helligdagen Juneteenth i USA, da det amerikanske obligationsmarked holder lukket i den forbindelse.
Det amerikanske NAHB-boligindeks for juni ventes at vise en marginal stigning til 51 fra 50 måneden før, når det offentliggøres klokken 16.
- Byggetilliden har lidt et stort knæk sammen med den kraftige aktivitetsnedgang på boligmarkedet. Det smitter af på byggeaktiviteten, når der bliver givet færre byggetilladelser til nye huse, og færre huse købes, som skal renoveres, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i en morgenkommentar.
Siden er både byggetilliden og boligsalget bedret i USA, fortsætter han.
Skulle indekset vise en markant større fremgang, kan det presse renterne op, vurderes det af Sydbank.
I eftermiddag klokken 15 går den franske centralbankdirektør, François Villeroy de Galhau, på talerstolen.
NYE RENTEMØDER OG NØGLETAL VENTER
Mandagens sparsomme makrokalender afløses senere på ugen af nyt om blandt andet de tyske producentpriser, forbrugertilliden i eurozonen samt et hav af foreløbige PMI-opgørelser fra alle verdenshjørner.
Tirsdag er der taler fra centralbankdirektørerne i både Den Europæiske Centralbank, ECB, og den amerikanske pendant, Federal Reserve. Talerne følger sidste uges rentemøder fra de to centralbanker.
Federal Reserve fastholdt i den forbindelse sin rente på 5,00-5,25 pct. efter at have strammet pengepolitikken ved ti rentemøder i træk. Hos ECB blev indlånsrenten sat op med 25 basispoint til 3,50 pct.
Og der venter mere nyt fra centralbankerne, når Norges Bank, der er den norske centralbank, og den britiske centralbank, Bank of England, torsdag begge holder rentemøder.
Her ventes den norske indlånsrente forhøjet med 25 basispoint til 3,50 pct., og i Storbritannien ventes der ligeledes et løft til 25 basispoint, hvilket vil bringe renten op på 4,75 pct.
.\\˙ MarketWire
Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her