19. okt. 2023 kl. 09:15
139 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Renter fortsætter op før nøgletal og...

Renterne bevæger sig op ad på obligationsmarkedet torsdag, hvor amerikanerne igen er med til at sætte retningen oven på stigning torsdag, der både ramte i USA og herhjemme.

Ved åbningen løftes renten på den ledende tiårige statsobligation til 3,23 pct., som er 3 basispoint mere end dagen onsdag. Det sker efter stigninger på 4 basispoint og 10 basispoint de to foregående dage.

Amerikanerne kommer især på banen senere på dagen, når der i eftermiddagstimerne lander tal for de nytilmeldte ledige, og når Jerome Powell, chef for den amerikanske centralbank, til aften holder tale. Her vil investorerne særligt være interesseret i hans syn på den aktuelle økonomiske situation, og om han giver et opdateret syn på renteudsigterne.

- Hvis der er færre dagpengeansøgere (nytilmeldte ledige, red.) end ventet, kan det løfte renterne. Ud på eftermiddagen vil investorerne også lytte nøje til Federal Reserve-direktør Powell. Det kan også få betydning for markedet, skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, i bankens morgenkommentar.

Også i USA endte renterne højere onsdag, da renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med 8 basispoint til 4,92 pct. Den tiårige rente startede onsdagen nær sin dagsbund i 4,81 pct. og ramte en top omkring 4,93 pct. lige inden auktionen over de 20-årige statslån.

Dermed ramte de lange renter onsdag aften de højeste niveauer siden midten af 2007, skriver Sydbank.

Og tendensen er fortsat i morgentimerne dansk tid, hvor renten på den tiårige T-bond er steget yderligere til 4,96 pct. på markedet i Tokyo.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente tikkede let opad med 1 basispunkt til 5,22 pct. i USA onsdag, og i Tokyo forrentes den toårige T-bond med 5,24 pct. torsdag morgen.

Tal for nytilmeldte ledige i USA offentliggøres klokken 14.30 dansk tid, og her venter økonomerne 210.000 nye ledige den seneste uge, som er en lille stigning fra 209.000 måneden forinden, fremgår det af Bloomberg.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her