Det danske obligationsmarked starter ugen med let stigende renter, efter at søndagens valg i Tyskland har beroliget investorerne og givet dem appetit på de mere risikobetonede investeringer.
Det presser obligationskurserne med stigende renter til følge, mens aktiemarkedet i Europa ser ud til at gå en positiv dag i møde.
Herhjemme ligger renten på den tiårige danske statsobligation mandag morgen 1 basispoint højere i 2,20 pct. efter et fald fredag på 7 basispoint.
Imens ligger futuren på det ledende tyske aktieindeks, DAX, mandag morgen 1,2 pct. højere.
- Den positive stemning (på aktiemarkedet, red) kommer efter et tysk valgresultat søndag, hvor de konservative tog en sejr nogenlunde i overensstemmelse med valgprognoserne, og hvor der ikke var store overraskelser i tilslutningen til fløjen, skriver Jyske Bank i en kommentar mandag morgen.
Fredag var der pæne rentefald i både Europa og USA efter en dag med skuffende amerikanske nøgletal.
I USA faldt renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation fredag med 8 basispoint til 4,43 pct., efter at de amerikanske indkøbschefers syn på aktiviteten i form af PMI-indekset viste et overraskende fald i februar.
Mandag morgen stiger den tiårige amerikanske rente imidlertid 1 basispoint til 4,44 pct.
På nøgletalsfronten vil der mandag være fokus på den tyske erhvervstillid for februar i form af Ifo-indekset, der ventes at vise en stigning i februar til 85,8 fra 85,1 måneden før.
.\\˙ MarketWire
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her