Små rentestigninger præger obligationsmarkederne i Europa torsdag morgen.
Dagen har foreløbig budt på bekymrende danske tal for forbrugertilliden, som i oktober ramte det laveste niveau i 31 måneder.
Renten på den tiårige danske statsobligation er torsdag morgen steget 2 basispoint til 2,47 pct.
Den danske forbrugertillid faldt i oktober til minus 19,5 fra minus 18,7 måneden før.
Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
Det er fjerde måned i træk med en forværring af humøret hos forbrugerne.
- Forbrugernes humør er mildt sagt helt i kulkælderen. Den forbrugertillid, vi ser i øjeblikket, er bestemt ikke hverdag, og der er kun få perioder i de seneste 50 år, hvor det har set værre ud, skriver privatøkonom Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank i en kommentar.
En af hovedårsagerne til den sløje forbrugertillid er ifølge privatøkonomen de stigende fødevarepriser.
- I tillæg er der hele den internationale uro samt højere toldsatser, som også har negativ afsmitning på humøret, hvor nyheder om større fyringsrunder rundt omkring heller ikke just er vand på møllen for et mere positivt humør, tilføjer han.
I eftermiddag kommer der tal for forbrugertilliden i eurozonen. Det ventes at vise et fald til minus 15 i oktober fra minus 14,9 måneden før.
- De europæiske forbrugere hænger med mulen, og den samme tendens ser vi i de danske og amerikanske forbrugertillidsundersøgelser. De mange avisoverskrifter om krig og told dæmper forbrugernes humør. Derudover spiller det også ind, at forbrugernes inflationsforventninger fortsat er relativt høje, og at arbejdsmarkederne rundt omkring i verden er inde i en mindre afmatning, skriver seniorøkonom Kim Blindbæk fra Sydbank i en morgenkommentar.
I USA fortsætter nedlukningen af statsapparatet torsdag på sin 23. dag, og derfor må investorerne igen undvære nøgletal fra den kant.
.\\˙ MarketWire
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her