17. nov. 2025 kl. 09:06
24 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Renterne fortsætter op for tredje ha...

For tredje handelsdag træk har de danske statsrenter kurs opad mandag morgen, hvor der bygges videre på pæne renteplusser mod slutningen af sidste uge.

Efter kort tids handel stiger renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme med 1 basispoint til 2,58 pct. efter plusser på henholdsvis 4 og 2 basispoint torsdag og fredag i sidste uge.

Udslagsgivende for de højere renter i sidste uge var stemningen omkring det amerikanske marked, hvor flere regionale chefer fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, pegede på usikkerhed om, hvorvidt der er plads til flere pengepolitiske lempelser i år.

Det tema præger fortsat, men mandag er der samtidig også mulighed for en bedring på aktiemarkedet, hvilket kan få investorerne til at lægge statspapirerne fra sig og kaste kærligheden på aktierne i stedet - hvilket i sin tur kan give let opadgående pres på renterne.

Mandag får markedet mere information fra en af de Federal Reserve-medlemmer, der var lidt mere høgeagtig end ventet i sidste uge, når Neel Kashkari, som leder centralbankens regionale afdeling i Minneapolis, taler ved 19-tiden dansk tid.

Allerede inden da taler også John Williams, der leder New York-afdelingen hos Federal Reserve, og også et par centrale skikkelser fra Den Europæiske Centralbank (ECB).

Nøgletalsmæssigt er højdepunktet opgørelsen af Empire Manufacturing-indekset for november i USA.

Her venter økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News, at der vil blive tale om et fald til 5,8 fra 10,7 i oktober.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her