30. dec. 2024 kl. 08:52
112 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Renterne fortsætter op på årets sids...

De danske statsrenter fortsætter under lav aktivitet let opad mandag morgen, hvor årets sidste handelsdag er kommet ganske afdæmpet fra land.

I USA steg de lange renter igen fredag, og opturen var tiltagende ud på aftenen, da de danske handlere allerede var gået hjem.

Renten på den toneangivende danske statsobligation med udløb i november 2033 er startet i 2,13 pct., hvilket er 2 basispoint højere end fredag, hvor renten også steg med 6 basispoint.

Renten indledte 2024 i 2,25 pct., og dermed har bevægelsen over året samlet set været marginal, selv om centralbankerne for alvor er kommet i gang med deres lempelsescyklusser i løbet af året.

I 2023 faldt den toneangivende tiårige rente med samlet 50 basispoint.

2024´s sidste handelsdag byder på spanske inflationstal for julemåneden, ligesom der fra USA venter en opgørelse af Chicago PMI - ligeledes i december - og af igangværende bolighandler i november.

Økonomerne venter, at den spanske inflation i december tiltog til 2,6 pct. fra 2,4 pct. i november, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

For Chicago PMI er forventningen en fremgang til 43,0 fra 40,2 i november, og de igangværende bolighandler ventes at være steget med 0,8 pct. på månedsbasis.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her