De danske statsrenter sætter sig en smule torsdag morgen, efter at der onsdag faldt lidt mere ro over markedet.
Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation herhjemme falder fra start med et enkelt basispoint til 2,73 pct., selv om onsdagen bød på en tale fra chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, der talte varmt for flere renteløft fra Federal Reserve inden årets udgang.
Det var dog særligt de korte renter, der blev trukket op af kommentarerne, der i markedets øjne også øger risikoen for en recession, hvis centralbanken må gå hårdere til værks for at tøjle inflationen.
TO RENTELØFT I SIGTE ENDNU
Jerome Powell fortalte onsdag komiteen for finansiel service i Repræsentanternes Hus, at inflationen i USA stadig "løber højt", og at der er lang vej igen for arbejdet med at bringe den ned til 2,0 pct. om året.
Han gentog også sidste uges meldinger om, at flertallet af bankens chefgruppe venter yderligere renteløft i år.
I sidste uges kvartalsprognose pegede en majoritet mod to yderligere forhøjelser i 2023 på samlet set 0,50 pct.point.
- Det er et ganske godt gæt på, hvad der vil ske, hvis økonomien præsterer som forventet, sagde Jerome Powell onsdag.
Torsdagens nøgletalskalender byder ud over de ugentlige ledighedstal fra USA på en statistik for salget af eksisterende boliger i maj, ledende indikatorer i samme måned og foreløbige tal for forbrugertilliden i eurozonen i juni.
Derudover kan det være værd at holde øje med rentemødet hos den britiske centralbank, Bank of England, der offentliggør sin rentebeslutning klokken 13 dansk tid.
Onsdag viste friske inflationstal fra det britiske igen et højere end ventet niveau, hvilket har øget presset på centralbanken yderligere.
.\\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her