Med mere ro på oliepriserne og udsigt til et negativt aktiemarked tirsdag kan de danske statsrenter også meget vel ende fald.
Men fra morgenstunden er den tiårige rente faktisk startet en kende højere end mandag.
Obligationsmarkedet kan dog meget vel blive anvendt som sikker havn for investorerne i dagens løb.
Risikoappetitten er nemlig gået ned i gear igen, selv om det ikke har rod i store eskaleringer af krigen mellem Israel og Iran, og derfor er oliepriserne også atter vendt lidt rundt til et for nu stabilt leje tirsdag morgen.
Mandag endte renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation uændret i 2,51 pct., men tirsdag morgen er den kravlet op i 2,52 pct.
Handlen med futures, der lader investorerne spekulere i fremtidige indeksniveauer, indikerer tirsdag morgen et fald på 0,7 pct. fra start til det paneuropæiske Stoxx 50-indeks.
Og fravalget af aktier kan i dagens løb sende investorerne i favnen på den relative sikkerhed, der ligger i statspapirerne. Det kan sende kurserne op og renterne ned.
Med til at påvirke renterne kan en opgørelsen fra tyske Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (ZEW) også være.
Datainstituttet offentliggør tirsdag sin juniudgave af tillidsindekset for institutionelle investorer og økonomer, der både måler vurderingen af den nuværende situation og forventningerne til fremtiden.
Blandt økonomerne er konsensus for forventningsindekset ifølge estimater fra Bloomberg News 35,0 mod 25,2 måneden før, mens vurderingen af den nuværende situation ser noget mere grel ud. Her er forventningen minus 75,0 i juni, som dog vil være en forbedring fra minus 82,0 i maj.
Fra makrofronten skal investorerne tirsdag også forholde sig til tal for det amerikanske detailsalg i maj.
Det kan give gode indikatorer på, hvordan forbrugerne i USA har reageret på handelskrigen.
Økonomerne venter ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News, at salget faldt med 0,6 pct. i årets femte måned sammenlignet med april. Tager man bil- og benzinsalget ud, er forventningen dog en stigning på 0,3 pct.
.\\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her