07. jul. 2025 kl. 08:58
70 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Rolig rentestart for uge med fokus p...

Det danske obligationsmarked er mandag åbnet uden de store udskejelser.

Morgenens tal for den danske og tyske industriproduktion har som ventet ikke givet anledning til de store ændringer.

Herhjemme ligger renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation mandag 1 basispoint højere i 2,49 pct. I sidste uge faldt renten på papiret med 7 basispoint.

Ugens helt store fokuspunkt er, hvad der kommer til at ske på handelsområdet frem mod den amerikanske præsident Donald Trumps tolddeadline 9. juli.

- Det er uvist, hvor langt fremme amerikanerne er i forhandlingerne med de enkelte lande. Hvis EU og USA ikke kan nå til enighed om en aftale eller en forlængelse, kan det ramme aktiemarkedet negativt og sende de europæiske renter kraftigt ned, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i en kommentar.

Den danske industriproduktion viste mandag morgen en stigning i maj på 0,1 pct. fra måneden før.

- Ses der bort fra medicinalindustrien, så faldt produktionen med 4,4 pct. i maj, drevet af en nedgang i maskinindustrien, skriver Danmarks Statistik.

I maj faldt produktionen i maskinindustrien med hele 19,1 pct., mens produktionen i medicinalindustrien steg 11,1 pct.

Den tyske industriproduktion overraskede med en stigning i maj på 1,2 pct. fra måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News modsat ventet et fald på 0,2 pct.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her