09. jul. 2024 kl. 09:20
118 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Rolige rentemarkeder forud for Powel...

(præciseret i sidste afsnit at forbrugerpristal fra USA offentliggøres torsdag)

Der er ro på renterne fra åbningen på det danske obligationsmarked tirsdag.

Dagens vigtigste begivenhed ligger sidst på eftermiddagen - kl. 16, hvor den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, deltager i den halvårlige høring i Senatets bankkomité.

- Powells indledende tale er fra tid til anden blev offentliggjort i løbet af dagen, og det kan også ske i dag, pointerer Jyske Bank i en kommentar.

Renten på den tiårige danske statsobligation ligger tirsdag morgen uændret i 2,50 pct.

Fokus i eftermiddagens høring af Powell i Senatet vil vanen tro være på centralbankchefens syn på økonomien og i særdeleshed på udviklingen i inflationen.

Her fremhævede formanden senest i sidste uge på en konference i Portugal, at økonomien udvikler sig i en "disinflationær retning".

- Man har haft nogle mindre gunstige økonomiske data, så jeg tror, at selv om han ikke vil være ekstremt dueagtig, vil han efter min mening være mere dueagtig end høgeagtig, og så må vi se, hvad forbrugerprisindekset bringer, siger Tony Farren, administrerende direktør hos Mischler Financial Group, til Reuters.

Powell deltager onsdag også i en høring i komiteen for finansiel service i Repræsentanternes Hus.

Torsdag kommer der også vigtige tal for udviklingen i forbrugerpriserne i juni, og her spås ifølge Bloomberg News en stigning på månedsbasis med 0,1 pct. mod en flad udvikling i maj.

På årsbasis ses forbrugerprisernes vækst dog at aftage til 3,1 pct. i juni fra 3,3 pct. i maj.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her