Den danske toneangivende tiårige statsrente åbner som ventet uændret i 2,52 pct. onsdag, hvor der vil være fokus på amerikanske jobtal og ord fra ECB-chefen.
Tirsdag steg renten 2 basispoint.
Den danske rente røg næsten tilbage til udgangspunktet i løbet af tirsdagen, der bød på både europæiske inflationstal men også bedre end ventede amerikanske aktivitetstal. Samtidig viste den amerikanske Jolts-jobrapport flere ledige stillinger end ventet.
ADP-TAL I FOKUS SAMMEN MED ORD FRA ECB-CHEF
ADP-beskæftigelsen måler antallet af nye job i den private sektor i USA og betragtes ofte som en indikator for udviklingen i den officielle jobrapport, som offentliggøres allerede torsdag.
- Historisk har de to rapporter dog ikke altid bevæget sig i takt. Sidst viste ADP-rapporten en jobskabelse på blot 37.000, hvilket var langt under forventningerne på 114.000. Alligevel viste den officielle jobrapport få dage senere en stigning på 139.000 nye job, hvilket lå tæt på markedets forventninger, påpeger seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel i en morgenkommentar.
Markedsdeltagerne venter ifølge Bloomberg News, at ADP-beskæftigelsen stiger med 98.000 i juni.
En mindre stigning end ventet vil sandsynligvis presse renterne ned.
LAGARDE TALER
Topchefen for Den Europæiske Centralbank, ECB, Christine Lagarde skal tale ved Sintra-konferencen.
- Det bliver særligt interessant i lyset af, at Lagarde mandag fremlagde synspunkter for ECB´s nye pengepolitik. Centralbanken opdaterer som regel sin pengepolitiske strategi hvert andet eller tredje år, oplyser Sydbanks seniorøkonom.
ECB-chefen påpegede blandt andet, at den globale økonomi er blevet mere usikker, hvilket kan føre til større udsving i inflationen.
For at holde inflationen tæt på målet på 2 pct., vil ECB fremover være klar til at reagere hurtigere med deres pengepolitiske værktøjskasse. Det kan for eksempel ske, hvis energipriserne stiger meget, hvis der opstår mangel på varer, eller hvis der pludselig bliver indført høje toldsatser.
I sådanne situationer sætter virksomhederne ofte priserne hurtigt op, og derfor skal ECB også handle hurtigere end før, påpeger Mathias Dollerup Sproegel.
.\\˙ MarketWire
Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her