18. jul. 2025 kl. 08:51
67 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Sommerstemning og statisk rente inde...

Renten er kravlet en smule op fredag morgen uden større nøgletalsbegivenheder.

Den toneangivende tiårige danske statsobligation forrentes i 2,55 pct. fra morgenstunden. Det er et enkelt basispoint over niveauet ved dansk markedslukning.

Fraværet af væsentlige nøgletal og sommerferie vil sandsynligvis sætter sit præg på handelsvolumen fredag, hvor der heller ikke er de helt store betydningsfulde økonomiske nøgletal fra hverken eurozonen eller USA.

Vores sydlige nabo, Tyskland, er der offentliggjort producentpriser for juni. De faldt 0,1 pct. sammenlignet med måneden før, og 1,3 pct. i forhold til samme måned året forinden - begge dele helt på linje med analytikernes estimater.

Senere på dagen kommer der produktion i bygge- og anlægssektoren fra eurozonen, og fra den anden side af Atlanten fremlægges de amerikanske data for påbegyndt boligbyggeri og byggetilladelser.

Men dagens vigtigste statistik er forbrugertilliden i form af Michigan-tillidsindeks, der ventes at stige en smule i juli til 61,5.

- Skulle forbrugertilliden derimod falde, kan det få renterne til at falde, skriver analytiker Kristina Maria Sørensen fra Sydbank i et notat fredag morgen.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her