07. maj 2025 kl. 08:37
72 visninger

Obligationer/åbning: Statisk åbning - investorerne afvent...

Der er som ventet en så godt som statisk åbning på handlen med danske statsobligationer onsdag.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation åbner onsdag i 2,42 pct., hvilket også var slutniveauet tirsdag eftermiddag.

Mange investorer vil afvente dagens pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Der er kun få interessante ting på tapetet i dagens løb, og det absolutte højdepunkt er afslutningen af den amerikanske centralbanks pengepoliske møde.

Den generelle forventning er, at Federal Reserve fastholder renten i intervallet 4,25 pct. til 4,50 pct.

Meldingen fra Federal Reserve kommer først et par timer efter dansk lukketid, og den efterfølgende erklæring og ikke mindst pressemødet med centralbankchef Jerome Powell vil samle interessen. Centralbankchefens redegørelse og tanker om fremtiden vil få særlig opmærksomhed.

- Hvis Federal Reserve vælger at sænke renten allerede på rentemødet i dag, eller hvis Powell antyder, at centralbankens er klar til at sænke renten på næste rentemøde i juni, kan det få renterne til at falde en del, vurderer seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat onsdag morgen.

Inden meldingerne fra Washington er der tal for detailsalget i eurozonen.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her