25. okt. 2024 kl. 08:53
123 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Stilstand frem mod tyske tillidstal

Der er stilstand på ugens sidste handelsdag på obligationsmarkedet. Handlerne ser frem mod formiddagens tyske nøgletal, hvor erhvervstilliden målt på IFO-indekset ventes at være status quo i oktober, efter september viste tilbagegang for fjerde måned i træk.

- Investorerne forventer ikke nogen særlig bedring i humøret i oktober. Faktisk forventer investorerne et stort set uændret IFO-indeks på et forvejen lavt niveau. Skulle indekset dykke i oktober, kan det presse renterne en smule ned, vurderer Kim Blindbæk, der er seniorøkonom i Sydbank, forud for tallene.

I de første handler fredag morgen stiger renten på den tiårige statsobligation med 1 basispoint til 2,10 pct. I sidste uge faldt renten samlet 13 basispoint og gik på weekend i 2,03 pct.

Torsdag dalede renterne, efter at en sværm af tal for den økonomiske aktivitet flere steder i verden blev drysset ud over markedet. Det var de såkaldte PMI-tal, der i Tyskland viste sig at være en del bedre end ventet, mens aktiviteten i eurozonen ramte tæt på plet i forhold til estimaterne. Og i USA havde de amerikanske indkøbschefer i oktober et lysere syn på aktiviteten i den amerikanske økonomi, end tilfældet var i måneden før.

Torsdag faldt renten 7 basispoint.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her