23. nov. 2023 kl. 08:48
108 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Uændret rente på dag med fokus på eu...

Der er torsdag ved åbningen af det danske obligationsmarked som ventet ikke de store bevægelser på et dansk rentemarked, der er påvirket af, at de amerikanske markeder holder lukket torsdag grundet Thanksgiving.

Fokus vil derfor være på europæiske begivenheder.

Hovedfokus ventes at være på PMI-tal fra Eurozonen for november samt referatet fra det seneste pengepolitiske møde i Den Europæiske Centralbank, ECB.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg onsdag med 1 basispoint til 4,41 pct., hvilket var 2 punkter lavere end renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede. Torsdag er der grundet Thanksgiving ikke handel i amerikanske obligationer i Asien.

Torsdag ved åbningen ligger renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation uændret fra onsdag i 2,81 pct.

PMI-TAL OG ECB-REFERAT I FOKUS

PMI-indekset for industrien og servicesektoren var i oktober noget under indeks 50, der er skillelinjen mellem fremgang og tilbagegang.

- Det er et vidnesbyrd om, at renteforhøjelserne for alvor er ved at arbejde sig ind i økonomien. Forbrugernes og virksomhedernes efterspørgsel efter lån er faldet mærkbart, og det dæmper investeringerne og dermed den økonomiske aktivitet, påeger seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel i en kommentar.

Analytikerne venter ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News, at PMI-tallene, der offentliggøres kl. 10, vil stige en smule i november.

Det samlede PMI i Eurozonen ses stige til 46,8 fra 46,5. PMI-indekset for industrien ventes at stige til 43,5 fra 43,1 og for servicesektoren fra 47,8 til 48,1.

Referatet fra det seneste rentemøde tidligere i november i ECB, hvor renten blev holdt uændret på 4,0 pct., lander kl. 13.30.

- For investorerne bliver det interessante i referatet, hvor bekymrede ECB-direktørerne var for vækstudsigterne. Hvis referatet viser, at ECB ser en voksende risiko for en hård opbremsning i økonomien, kan det presse renterne noget ned, vurderer Mathias Dollerup Sproegel og oplyser, at investorerne venter at ECB sænker renten med 0,8 pct. i løbet af næste år.

.\\˙ MarketWire



Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her