Renterne siver på det danske obligationsmarked tirsdag middag, hvor finansmarkederne kan glæde sig over, at den første af tre væsentlige begivenheder denne uge er faldet heldigt ud.
Inflationen i eurozonen aftog mere end ventet i oktober til 2,9 pct. på årsbasis, og ramte det laveste niveau siden juli 2021.
Det viser første estimat over udviklingen fra EU´s statistikbureau, Eurostat. Konsensus var ifølge Bloomberg News en stigningstakt på 3,1 pct. mod 4,3 pct. måneden før.
På obligationsmarkedet ligger den tiårige danske rente ved 11.50-tiden 5 basispoint lavere end mandag i 3,06 pct. Renten blev allerede presset ned fra morgenstunden, efter at tyske tal for detailsalget havde skuffet og afslørede, at økonomien er i færd med at bremse op.
I formiddagens inflationsrapport var det dog ikke alt, der artede sig bedre end forudset.
Kerneinflationen, der fraregner fødevare- og energipriser, aftog godt nok til 4,2 pct. fra 4,5 pct. i september, men det var på niveau med forventningerne og stadig markant over ECB´s målsætning om en inflation på 2 pct. på mellemlangt sigt.
- Vi står på rentetoppen, men vi skal nok frem til foråret før sænkninger af renten kommer på tale. Kerneinflationen er fortsat alt for høj til ECB’s målsætning om prisstabilitet, vurderer Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.
I USA offentliggøres i eftermiddag nyt om forbrugertilliden, der i oktober ventes at være bakket til 100,5 fra 103,0 måneden før. Dertil offentliggøres aktivitetsindekset Chicago PMI, hvor en bedring til 45,0 fra 44,1 i september er ventet.
Ugens tilbageværende to største begivenheder kommer dog første senere på ugen. Det drejer sig om rentemeddelelsen fra den amerikanske centralbank onsdag aften og fredagens jobrapport fra USA.
.\\˙ MarketWire
Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her