28. feb. 2024 kl. 11:44
98 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Afmålte udsving inden vigtige inflat...

Det er småt med udsvingene for de danske obligationsrenter onsdag, hvor handlernes opmærksomhed i højere grad kredser om inflationstal fra USA og Europa senere på ugen.

Renten stiger ved middagstid et enkelt basispoint til 2,54 pct.

Torsdag er opmærksomheden rettet mod det amerikanske kerneprisindeks for personlige forbrugsudgifter (PCE). Fredag kommer turen til eurozonen med inflationstal for februar. Markedsdeltagerne kan dog allerede torsdag få en god indikator for fredagens samlede inflationstal, når der kommer forbrugerpristal fra Tyskland, Frankrig og Spanien.

Onsdag får handlerne de reviderede BNP-tal fra USA for første kvartal. Det første skøn viste en vækst på 0,8 pct. i første kvartal i forhold til kvartalet inden. Det svarer til en vækst på 3,3 pct. på årsniveau.

- Det er en ganske høj fart, da økonomien langsigtet vurderes at kunne vokse 2 pct. om året. Den brølstærke amerikanske økonomi har løftet renterne i år og nok engang skubbet rentenedsættelser længere ud i horisonten, skriver Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel i et morgennotat.

- Den høje fart begynder også at vise sig i et tiltagende inflationspres. Hvis det for alvor materialiserer sig, så kan det være, at vi skal til at tale om renteforhøjelser i stedet for rentenedsættelser. Det er ikke vores hovedscenarie, tilføjer han.

Onsdag formiddag er der offentliggjort tillidstal fra eurozonen, der for den økonomiske tillid viste en overraskende tilbagegang som følge af en uventet svækkelse af servicetilliden.

Den økonomiske tillid blev opgjort til 95,4 i februar fra 96,2 måneden før, men mod ventet 96,6.

Forbrugertilliden var i den endelige opgørelse for februar minus 15,5 - en bedring fra minus 16,1 i januar.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her