23. nov. 2023 kl. 11:47
121 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Euro-tal trækker renten lidt op

Der er beskedne rentestigninger i Europa torsdag formiddag, efter at aktivitetstal for euroområdet har vist sig mindre slukøret end ventet. Det er det såkaldte PMI-barometer, der i november byder på stigninger.

For den tiårige toneangivende danske statsobligation ligger renten torsdag middag i 2,83 pct. eller 2 basispoint højere end ved børslukketid onsdag eftermiddag, som var uændret ved åbningen torsdag morgen.

I mellemtiden har handlerne fået nyt om det samlede PMI for eurozonen for november, som landede på 47,1 mod 46,5 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet en indeksværdi på 46,8 blandt økonomerne.

Underindekset for industrisektoren steg til 43,8 fra 43,1 i oktober, mens økonomerne havde ventet en stigning til 43,5. For servicesektoren steg PMI´en til 48,2 fra 47,8 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet en stigning til 48,1.

Et indeks over 50 indikerer, at flertallet venter fremgang, mens en aflæsning under 50 indikerer tilbagegang for sektoren. Den samlede PMI-indeks har ligget under 50 siden i sommer.

Torsdag over middag vil referatet fra det seneste pengepolitiske møde i Den Europæiske Centralbank, ECB, tiltrække sig opmærksomhed. På mødet holdt ECB renten uændret på 4,0 pct.

Hvis referatet viser, at ECB ser en voksende risiko for en hård opbremsning i økonomien, kan det presse renterne ned.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her