De danske statsrenter bevæger sig op ad ved middagstid torsdag, efter at både den schweiziske og norske centralbank har hævet henholdsvis styringsrenten og indlånsrenten i løbet af formiddagen.
Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation herhjemme er siden åbning steget 3 basispoint til 2,76 pct.
Fra morgenstunden satte renten sig en smule, selv om onsdagen bød på en tale fra chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, der talte varmt for flere renteløft fra Federal Reserve inden årets udgang, over for komiteen for finansiel service i Repræsentanternes Hus.
I sidste uges kvartalsprognose pegede en majoritet mod to yderligere forhøjelser i 2023 på samlet set 0,50 pct.point.
- Det er et ganske godt gæt på, hvad der vil ske, hvis økonomien præsterer som forventet, sagde Jerome Powell onsdag.
ET OVERRASKENDE RENTELØFT
Den norske centralbank, Norges Bank, har hævet indlånsrenten med 50 basispoint til 3,75 pct. mod ventet 25 basispoint. Det er tiende rentemøde i træk, at centralbanken forhøjer indlånsrenten. Dertil ventes nu en rente i efteråret på 4,25 pct.
Den schweiziske nationalbank, SNB, har ligeledes meldt ind i kampen om at dæmpe inflationen - og banken satte torsdag formiddag renten op med 25 basispoint til 1,75 pct. Størrelsen på renteløftet kom ikke på samme måde som en overraskelse men som ventet.
SNB fremhæver, at inflationspresset er øget igen på mellemlang sigt, og det pointeres, at der ikke kan udelukkes flere renteforhøjelser.
Torsdagens nøgletalskalender byder ud over de ugentlige ledighedstal fra USA på en statistik for salget af eksisterende boliger i maj, ledende indikatorer i samme måned og foreløbige tal for forbrugertilliden i eurozonen i juni.
Derudover er der også rentemøde hos den britiske centralbank, Bank of England, der offentliggør sin rentebeslutning klokken 13 dansk tid.
Onsdag viste friske inflationstal fra det britiske igen et højere end ventet niveau, hvilket har øget presset på centralbanken yderligere.
.\\˙ MarketWire
Amalie Dinesen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her