Flugt til sikker havn er tirsdag med til at understøtte obligationskurserne og sende renterne en smule nedad.
Nervøsiteten på finansmarkerne er øget efter den amerikanske præsident Donald Trumps "fyring" af Lisa Cook, som sidder med i styrelsesrådet i centralbanken, Federal Reserve mandag aften.
Yderligere er der også pres på især de franske aktier, efter at den franske premierminister, Francois Bayrou, ifølge Bloomberg News har varslet en tillidsafstemning, som der er risiko for, at der ikke er opbakning til.
Ved middagstid tirsdag falder den tiårige danske statsobligation med 3 basispoint til 2,57 pct. Mandag steg renten med 4 basispoint.
Trump ønsker Lisa Cook ude af Federal Reserve, da han mener, der er begrundet mistanke om, at hun har afgivet falske oplysninger på en eller flere realkreditlåneaftaler ved at oplyse to forskellige boliger som sin primære bolig.
Lisa Cook afviser dog, at Trump har autoritet til at fyre hende og siger, at hun agter at fortsætte med at udføre sit job.
- Det er en helt klassisk rygmarvsreaktion, at et lands valuta svækkes, og renterne stiger, når centralbankens uafhængighed udfordres. Reaktionerne oven på Cooks fyring har i det store billede været moderate, og der er ingen tvivl om, at reaktionerne ville have været noget kraftigere, hvis det var Powell, der fik sparket, siger Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, i en morgenkommentar.
Der bliver næppe travlt på nøgletalsfronten tirsdag, hvor der blandt ganske få nedslag dog kommer nye tal for den amerikanske forbrugertillid. Her ventes en forværring til 96,5 i august fra 97,2 måneden før.
- Forbrugerne bekymrer sig om stigende priser og dårligere udsigter på arbejdsmarkedet. En lav forbrugertillid kan dæmpe privatforbruget, og derfor følger investorerne tallet tæt. Et fald i forbrugertilliden i august kan presse renterne lidt ned og svække dollaren, fortsætter seniorøkonomen.
Samtidig ser handlerne frem til fredag hvor kerneprisdeflatoren, PCE Core, der er den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmåling offentliggøres - en vigtig indikation for sandsynligheden for en rentenedsættelse på det kommende rentemøde i USA i september.
Kerneinflationen ventes at tiltage en smule til 2,9 pct. i juli på årsbasis fra sidste måneds 2,8 pct.
.\\˙ MarketWire
Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her