23. dec. 2024 kl. 12:01
100 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligati...

En frisk måling af den amerikanske forbrugertillid er umiddelbart mandagens eneste højdepunkt på en ellers forventeligt stille handelsdag på det danske obligationsmarked.

Her står renterne mere eller mindre i stampe i middagshandlen, hvor de ligger 2 basispoint højere i 2,03 pct. i forhold til lukkeniveauet fredag.

I USA vendte renterne fredag ellers rundt efter klare stigninger i ugens løb, da en måling af den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål, PCE Core, uventet viste uændret inflation. Der var ventet en lille stigning i inflationen.

Men vendingen var allerede afspejlet, da de danske handlere gik hjem fredag eftermiddag, og fredagens lukkeniveau for den toneangivende tiårige T-bond på 4,52 pct. var derfor også 2 basispoint højere end niveauet ved dansk lukketid fredag.

Der er stadig enkelte pakker tilbage til investorerne i mandagens kalender, hvor der blandt andet gemmer sig en måling af forbrugertilliden i USA i december, en statistik for salget af nye boliger i november og tal for ordreindgangen på varige goder - ligeledes i november.

Førstnævnte tal vejer umiddelbart tungest, og økonomerne venter ifølge estimater fra Bloomberg News på forhånd en stigning til 113,0 fra 111,7 i november, hvor forbrugertilliden ellers også steg som følge af en bedring på arbejdsmarkedet.

- Skulle den amerikanske forbrugertillid falde betydeligt i december, kan det presse renterne ned, skriver Kim Blindbæk, der er seniorøkonom hos Sydbank, i en kommentar.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her