10. jul. 2023 kl. 11:48
65 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Lette rentestigninger efter inflatio...

Renterne stiger let mandag, hvor nøgletalskalenderen primært byder på inflationstal fra Danmark og Norge, mens USA kommer på banen senere på ugen.

Forbrugerpriserne i Danmark og Norge afslørede fra morgenstunden forskellige retninger. Herhjemme aftog inflationen for ottende måned i træk, mens nordmændene igen er vidne til den højeste underliggende inflation nogensinde.

Den toneangivende tiårige danske statsobligation ligger mandag i 2,94 pct. Det er 2 basispoint højere end ved markedslukning fredag.

Senere mandag vil markedsdeltagerne rette blikket mod USA, hvor Michael Barr, der er næstformand for Federal Reserves tilsynsråd, er den første af fire fra den amerikanske centralbank, der mandag taler efter sidste uges jobtal. Han går på talerstolen klokken 16.

Særligt i fokus blandt talerne er Loretta J. Mester, der er chef for centralbankens afdeling i Cleveland, skriver Kim Blindbæk, der er seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.

- Investorerne vil formentlig fokusere på Mester, der er kendt for at være fortaler for en strammere pengepolitik, skriver han og tilføjer, at hun ligesom Mary Daly og Raphael Bostic ikke har stemmeret i centralbankens pengepolitiske råd, FOMC.

- Vi vurderer, at budskabet fra Federal Reserves direktører vil være, at en renteforhøjelse senere på måneden er ret sandsynlig.

NYT OM INFLATIONEN

Den norske kerneinflation tiltog uventet i juni, viser tal offentliggjort mandag morgen. Forbrugerpriserne justeret for energipriser og skatteændringer var i juni 7,0 pct.

Her var ventet en afmatning til 6,6 pct. fra 6,7 pct. i maj, og forventningen er også fortsat en renteforhøjelse fra centralbanken, Norges Bank.

I Danmark aftog inflationen for ottende måned i træk i juni til 2,5 pct. fra 2,9 pct., viser tal fra Danmarks Statistik. Det er særligt prisændringer på brændstof og fødevarer, der ligger bag, lyder forklaringen.

Den kinesiske inflation var i juni til uændret fra en stigning på 0,2 pct. måneden før. Producentpriserne aftog til minus 5,4 pct.



.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her