19. jun. 2025 kl. 12:20
152 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Lille rentefald over formiddagen

Træghed præger torsdag middag obligationsmarkedet, hvor renten på den toneangivende danske statsobligation handles med en rente på 2,49 pct.

Det et enkelt basispoint lavere end udgangspunktet torsdag morgen og svarer dermed til en stigning på 2 basispoint i forhold til lukkeniveauet onsdag eftermiddag.

FEDERAL RESERVE VENTER ØGET INFLATION

Der var ingen store overraskelser onsdag aften, da den amerikanske centralbank, Federal Reserve, fastholdt renten. Men kommentarer fra formanden for centralbanken, Jerome Powell, fik alligevel de amerikanske renter til at tikke op. Af de efterfølgende kommentarer fremgik det, at banken venter, at effekterne fra toldkrigen for alvor vil vise sig over de næste par måneder og hive inflationen op.

Centralbankens tilgang tilbyder dermed en forklaring på, at renterne stiger - omend svagt - selv om aktier presses ned af den omsiggribende usikkerhed i forbindelse med krigen i Mellemøsten.

Dertil kommer præsident Donald Trumps finanspolitiske planer med blandt omfattende skattelettelser, som ventes at øge den amerikanske statsgæld betydeligt.

- Sideløbende har vi jo de her bekymringer om finanspolitikken i USA, OM hvordan gælden udvikles, og hvordan budgetterne kommer til at udvikle sig, konstaterer chefstrateg Tine Choi i PFA.

- Vi har geopolitisk uro på den ene side, og på den anden side har vi andre tinge, som trækker i den anden retning, når vi kikker på rente. For vi er allesammen grundliggende bekymrede for de offentlige finanser, påpeger hun.

RENTENEDSÆTTELSER I NORGE OG I SCHWEIZ

Torsdagens konkrete makronyheder drejer sig om rentemøde i Schweiz og i Norge.

Den schweiziske centralbank, SNB, har sænket den ledende rente i landet til nul pct. i fortsat kamp mod en vedvarende lav inflation, som SNB har forsøgt at komme til livs med seks rentenedsættelser siden marts 2024. Næste skridt kan meget vel være at sende renten tilbage i negativt terræn, vurderer Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank.

Den norske centralbank, Norges Bank, har mod forventning sænket sin ledende rente til 4,25 pct. fra 4,50 pct. torsdag. Det er første gang i over fem år, at renten sænkes.

Ifølge Bloomberg News havde økonomer spået en fastholdelse af renteniveauet.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her