05. sep. 2023 kl. 11:45
181 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Lille rentestigning efter mindre end...

Det danske obligationsmarked ligger tirsdag med en lille fremgang til renten, efter at producentpriserne i eurozonen faldt lidt mindre end ventet i juli.

I eftermiddag kommer der noget mere tyngde i markedet, når amerikanerne melder deres tilbagekomst efter Labor Day og den forlængede weekend i USA.

Herhjemme ligger renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation tirsdag ved middagstid i 2,85 pct., hvilket er 2 basispoint højere end mandag.

Producentpriserne i eurozonen faldt mindre end ventet i juli i forhold til samme måned sidste år.

På årsbasis var der tale om et fald på 6,6 pct. mod et ventet fald på 7,6 pct., og på månedsbasis faldt priserne med 0,5 pct. mod et ventet fald på 0,6 pct. ifølge Bloomberg News.

Fra USA kommer der i eftermiddag tal for fabriksordrer og ordreindgang af varige goder.

Morgenen har budt på kinesisk servicetillid for servicesektoren, som skuffede med et fald til 51,8 i august fra 54,1 måneden før, og et rentemøde i den australske centralbank, der leverede som ventet - nemlig en fastholdelse af styrerenten på 4,1 pct.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her