28. aug. 2023 kl. 11:27
139 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Lille rentestigning efter pengemængd...

Det danske obligationsmarked ligger mandag ved middagstid med en lille rentestigning, efter at dugfriske tal har vist den første reduktion i pengemængden i eurozonen i mange år.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation mandag ved middagstid med 1 basispoint til 2,86 pct., hvilket sker på en dag med lavere aktivitet, da handlerne i London holder bankhelligdag.

FOKUS PÅ PENGEMÆNGDE

Dagens nøgletal omfatter en opgørelse af pengemængden, M3, i eurozonen i juli, som i øjeblikket er ekstra i fokus, da ECB er i gang med at suge penge ud af finansmarkederne. Det sker både gennem kvantitative stramninger (QT) og tilbagebetalinger af TLTRO-lånene fra de europæiske banker til ECB.

Opgørelsen juli viste, at pengemængden i juli lå 0,4 pct. lavere end i samme periode sidste år, hvor økonomer adspurgt af Bloomberg News havde ventet en flad udvikling.

- I juni lå pengemængden kun 0,6 procent højere end i samme periode sidste år, og vi nærmer os det punkt, hvor pengemængden decideret skrumper. Er pengemængdevæksten lavere end ventet, kan det presse renterne en smule op, vurderede Mathias Dollerup Sproegel forud for opgørelsen.

Forude venter en spændende uge på nøgletalsfronten.

- Stemningen er afventende forud for en tætpakket uge med inflationstal fra Europa onsdag og torsdag samt jobrapport og ISM fra USA fredag som højdepunkterne. Der er ingen vigtige tal i dag, men til gengæld nogle ECB-taler, skriver Jyske Bank i en morgenkommentar.

Investorerne tager mandag fortsat bestik af udmeldingerne fra centralbanksymposiet i Jackson Hole, selvom de inden dansk børslukketid fredag nåede at få talen med fra den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell.

Senere fredag fortsatte rækken af taler i Jackson Hole, men heller ikke meldingerne fra chefen for Den Europæiske Centralbank, ECB, Christine Lagarde, virkede til at overraske nogen i større omfang.

INGEN STØRRE OVERRASKELSER

- Renterne reagerede ikke nævneværdigt på Powell. Heller ikke talen fra Lagarde fra ECB sent fredag aften rokkede ved investorernes forventninger, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i en kommentar.

Jerome Powell slog i sin tale fredag fast, at Federal Reserve er parat til at hæve sin rente yderligere om nødvendigt, da den amerikanske økonomi vokser mere end ventet.

- Selv om inflationen er aftaget fra toppen, en velkommen udvikling, er den fortsat for høj. Vi er parate til at løfte renten yderligere, hvis det er nødvendigt, og vi agter at holde renten i et restriktivt niveau, indtil vi er sikre på, at inflationen bevæger sig vedvarende nedad mod vores målsætning, lød det fra Jerome Powell fredag.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her